Sådan kontrollerer du selv dit sejlbådsdrev

Af Piet Jansen, JansenTech 

Det er forholdsvis enkelt at kontrollere, om et sejlbåds S-drev af aluminium er tilstrækkeligt katodisk beskyttet mod galvanisk korrosion fra en bronze propeller eller fra bådens andre galvanisk ædlere dele  gennem kontakt gennem bådens elsystem eller 240V jordforbindelse i land. 

Undersøgelser og målinger udføres let, medens båden står på land og er tør. Når først båden er kommet i vandet, er opgaven mere kompliceret, da der vil være elektrisk forbindelse mellem alle de udvendige dele igennem saltvandet. Der kræves desuden en referenceelektrode til målingerne.

Måleudstyr

Til en kontrolmåling på land skal der benyttes et almindeligt multimeter til måling af den ohmske modstand mellem de enkelte dele. Målinger foretages som angivet i skemaet nedenfor, idet den tomme kolonne kan bruges til notering af måleværdierne, som det kan være praktisk at gemme til senere sammenligninger.

En god elektrisk kontakt til aluminium S-drevet opnås mest sikkert ved at sætte måleledningen fast indenbords på en af de blanke bolte på sejldrevet eller på gearet f.eks. med et stort krokedillenæb og herfra føre en måleledning til måleinstrumentet.

Fraisolering af sejldrev kontrolleres 

Inden målingerne påbegyndes kontrolleres den elektriske fraisolering mellem sejldrevet motoren. Koblingen mellem motoraksel og gearet på sejldrevet er der monteret en fleksibel og isoleret kobling. Derudover sidder der på gearet et gearkabel 

Målinger udenbords på skroget

Målested

Måleværdi i ohm

Min/max ohm

Propellernav 

 

>1000 ohm

Propellernav - aluminium drev

 

>1000 ohm

Zink ringanode på aluminiumdrev

 

<1 ohm

Køl af Støbejern

 

>1000 ohm

Evt. antenne jordplan

og andre udvendige metaldele

 

>1000 ohm

Evt Bov propel 

 

>1000 ohm

Målinger Indenbords i båden

Målested

Måleværdi i ohm

Min/max ohm

Stel på motor 

 

>1000 ohm

Minus på batterier

 

>1000 ohm

Jord i 240V installation (evt. diode kortsluttet) 

 

>1000 ohm

Aluminiumben – kølbolte

 

>1000 ohm

  • OBS: Delene skal være tørre. Modstanden imellem våde og fugtige dele kan være påvirker .

  • Såfremt de angivne måleværdier ikke kan overholdes, bør fejlen findes og rettes. Hvis fejlen består i en kortslutning imellem bronzepropellernavet og navbøsningen, skal propelleren udskiftes eller repareres, hvis det er muligt. Nye propellere bør naturligvis være kontrolleret fra leverandøren, men bør også kontrolleres inden montering for en sikkerheds skyld.

    Zinkanoder skal altid have en indstøbt ankerplade af jern, som monteringsskruerne kan spændes imod for at sikre en god elektrisk kontakt. Desværre er flere "originale" zinkanoder ikke udført med en ankerplade, og risikoen for, at de går løse og mister den elektriske kontakt, er i høj grad til stede.

    Billige Zinkanoder byggemarkeder er ofte trykstøbte af urent zink, som passiverer i saltvand og bliver uvirksomme. De bedste anoder er kokillestøbte f.eks. af fabrikat "BERA"

    Bådens 220 V elinstallation til lader, køleskab m.m. bør af sikkerhedsmæssige grunde også omfatte et HFI-relæ. Endvidere skal jordledningen føres til stikkontakten på land. ALDRIG TIL STEL PÅ MOTOREN.

     Hvis man på en glasfiberbåd ønsker en separat 240V jordforbindelse på båden, bør den udføres som et helt separat jordplan med en zinkanode, som ikke er i forbindelse med andre metaldele ombord. For både af aluminium eller stål vil en jording ombord kræve en særlig udformning af installationen.

    Forkerte elinstallationer har i årenes løb ført til mange alvorlige tæringsskader både på lystbåde og på større skibe.

    Baggrunden for problemerne med galvanisk korrosion i aluminium skyldes, at aluminium (Al) er et galvanisk uædelt materiale. I skemaet forneden ses en liste over den galvaniske spændingrække i saltvand for en række forskellige metaller. Som det fremgår, er kun zink (Zn) og magnesium (Mg) mere uædelt. Dette betyder, at aluminium ved kontakt med de fleste andre metaller vil korrodere som følge af en galvanisk strøm mellem de to metaller. Spændingsforskellen kan direkte aflæses som forskellen mellem de angivne galvaniske spændinger for de to metaller. For aluminium og bronze (Cu-brz) er spændingsforskellen således betydelig, normalt 0,6 – 0,8 V. Modsat ses spændingsforskellen til zink at være ¸ 0,1 – ¸ 0,2 V. Zinken beskytter således aluminium, men har kun en begrænset spændingsforskel til at drive strømmen. Hvis der derfor er kontakt til både aluminium og bronze, vil bronzemetallet trække kraftigt på zinkanoden. Hvis zinkanoden af den ene eller anden årsag svigter, vil aluminiumdelen overtage rollen som offeranode.

    Galvanisk spændingsrække i saltvand:

       

    Potentiale (V SCE)

    Grafit

    (C)

    +0,30

    «

    +0,20

     

    Platin

    (Pt)

    +0,25

    «

    +0,18

     

    Titan

    (Ti)

    +0,05

    «

    -0,05

     

    Rustfrit stål

    (CrNiFe)

    -0,00

    «

    -0,10

     

    Aluminiumbronze

    (CuAlNiSn)

    -0,15

    «

    -0,22

     

    Rødgods

    (CuSn)

    -0,24

    «

    -0,32

     

    Kobber

    (Cu)

    -0,30

    «

    -0,37

     

    Messing

    (CuZn)

    -0,30

    «

    -0,40

     

    Stål, støbejern

    (Fe)

    -0,60

    «

    -0,72

     

    Aluminium

    (Al)

    -0,77

    «

    -1,00

     

    Zink

    (Zn)

    -0,98

    «

    -1,05

     

    Magnesium

    (Mg)

    -1,60

    «

    -1,63

     

    For yderligere vejledning og assistance med målinger

    kontakt JansenTech

    v/ Piet Jansen

    mail: piet@jansentech.dk

    tlf: 49577331