Korrosionsrisiko ved sejlbådsdrev af aluminium

monteret med foldepropel af bronze

En foldepropeller eller en fast propeller af bronze, der ikke er effektivt elektrisk isoleret fra et sejlbådsdrev af aluminium, kan være en veritabel korrosionsbombe at sejle rundt med.

En stor del af de foldepropellere, der anvendes i dag, er fremstillet af bronze, som sammenlignet med aluminium - galvanisk set - er et væsentligt ædlere metal. Når to galvanisk meget forskellige materialer skal arbejde sammen, som tilfældet bl.a. er ved sejlbådsdrev, hvor konsollen består af støbt aluminium og foldepropelleren af bronze, kan en metallisk kontakt give anledning til en kraftig galvanisk korrosion.

Den galvaniske korrosionen kan til dels modvirkes af den zinkanode, som normalt sidder boltet på drevet. Zinkanoden er nødvendig for at give en katodisk beskyttelse af aluminium i saltvand, da aluminium ikke kan klare sig uden, oplyser civilingeniør Piet Jansen, FORCE Instituttets Division for Materialer og Vedligehold.

Voldsomme tæringer på kort tid

Denne zinkanode er sjældent tilstrækkelig til under alle forhold at kunne beskytte også en bronzepropeller, hvis der forekommer elektrisk/metallisk forbindelse mellem propelleren og aluminiumhuset. Der er desværre set alvorlige tilfælde, hvor der er opstået dybe tæringer i aluminiumhuset i løbet af en enkelt sæson, siger Piet Jansen videre.

Vi har i adskillige tilfælde konstateret, at den elektriske/metalliske kontakt er sket ved en kontakt imellem propellernavet og akselbøsningen i navet. Zinkanoden kan, medens den er ny, klare opgaven at beskytte både hus og foldepropeller. Hvis der imidlertid sker "noget" med effektiviteten af denne zinkanode, vil bronzepropelleren "æde" aluminiumhuset, jævnfør aluminiums lavere status i den galvaniske spændingsrække.

Konsekvensen kan let blive, at aluminiumhuset skal udskiftes. Det er ofte en reparation til 10.000-20.000 kroner, siger Piet Jansen, der i øvrigt selv er ivrig sejler.

En zinkanode kan passivere, dvs. at den bliver inaktiv. Den kan også gå løs. Da det er vanskeligt at spænde noget effektivt fast på zink og samtidig opnå en effektiv elektrisk forbindelse, bør en anode altid være forsynet med en indstøbt ankerplade af jern, så det er muligt at foretage en sikker tilspænding af monteringsskruerne. Vi har desværre observeret, at en sådan ankerplade ofte mangler - også selv om zinkanoden var leveret som original reservedel, siger Piet Jansen.

Man er simpelthen nødt til selv at kontrollere, at man har en propeller, hvor der ikke er elektrisk/metallisk forbindelse fra bronzepropelleren til aluminiumhuset. Det gøres med et elektrisk multimeter, der i dag er et relativt billigt måleinstrument. Kan der ikke konstateres en høj elektrisk modstand, er der grund til alarm.

Der må simpelthen ikke være mulighed for strømgennemgang. Det vil være en veritabel "korrosionsbombe", man i så fald risikerer at sejle rundt med, siger Piet Jansen med eftertryk.

Vi har på FORCE Instituttet haft en del henvendelser fra bådejere med problemer af den nævnte art med kraftige tæringer på bådens propellerhus.

Udover bronzepropellere findes der kunststofpropellere og propellere af støbejern, der er plastbelagt. Disse typer er ikke lige så kritiske som en bronzepropeller.

Endelig skal det understreges, at der ikke må være nogen som helst forbindelse mellem f.eks. en støbejernskøl på den ene side og motor og propellerhus på den anden. Dette bør man også kontrollere grundigt, slutter Piet Jansen, der til brug for sejlerne har udarbejdet en kort vejledning i, hvorledes man kontrollerer sit sejlbådsdrev.

Vejledningen fås direkte ved at trykke her.

Yderligere oplysninger kan også fås hos Piet Jansen på tlf. 43 26 72 62 eller 46 75 78 33

Send eventuelt dine kommentarer og spørgsmål til:

Mailto: piet@korrosion.dk